Staves det linial eller lineal? Word kan hjælpe dig med det, for hvis der er røde bølgestreger under ordet, kan det være, fordi du har stavet det forkert. Det kan dog også være, fordi Word ikke kender ordet.
Du skal nemlig være opmærksom på, at stavekontrollen ikke fanger alt. Du kan udmærket have stavet ordet korrekt, men brugt det forkert. Word fanger som hovedregel ikke en fejl som "Hønen lå et æg".
Stavekontrol
I dokumentet Prinsen har jeg to ord, der er understreget med rødt. Hvis du har flere, kan det skyldes, at du har tastet noget forkert ind, eller at du har en anden version af Word end jeg, og at ordbøgerne, som Word bruger, er forskellige.
Det første ord, jeg har, der kan være en stavefejl, er ordet "skorstensild". Når jeg klikker på det med højre musetast, kommer der en menu frem. I mange tilfælde vil Word foreslå en anden stavemåde, men her kan den slet ikke komme på nogen, så jeg må ty til en rigtig ordbog for at se, om ordet er korrekt stavet.

Nu er det ikke et ord, der er så almindeligt brugt, og min ordbog kender ikke lige den variant, men nogle der ligner, fx "skorstenspibe", så jeg antager, at det er stavet korrekt. Derfor klikker jeg på punktet Føj til ordbog på højrekliksmenuen.
Hermed forsvinder de røde bølgestreger under ordet. De vil ikke dukke op igen, heller ikke hvis jeg skriver ordet i et andet dokument.
Hvis jeg er i tvivl om en stavemåde, kan jeg i stedet klikke på Ignorer alle. Dermed forsvinder de røde bølgestreger også, men næste gang jeg åbner dokumentet eller skriver ordet i et nyt dokument, vil de dukke op igen. Ordet er nemlig ikke blevet føjet til bruger-ordbogen.
Det andet ord, der er markeret som en stavefejl, er ordet "baobabskud", der heller ikke er så almindeligt. Word kan derfor ikke komme med nye forslag, så jeg må rutinen igennem igen med ordbogen og dernæst tilføje det til brugerordbogen.
Hvis du har andre ord, der måske er stavefejl, så prøv at højreklikke på dem og se, om Word kan give et forslag til en anden måde at stave dem på. Ellers prøv at skrive ordet "linial" i teksten. Der skulle gerne komme røde bølger frem. Dernæst kan du højreklikke på ordet.

Figur 78. Du skal have musemarkøren placeret inde i ordet, før du højreklikker. Ellers kommer menuen ikke frem.
Bemærk, at de røde bølgestreger
først kommer frem, når Word ved, at du er færdig med at skrive ordet,
hvilket vil sige efter, at du har trykket på
eller mellemrumstasten.
Når Word kommer med et eller flere forslag, kan du klikke på det, du mener er mest korrekt. Her er der kun ét forslag, nemlig "lineal", og det skal du klikke på.
Grammatikkontrol
Med Word 2002 er der kommet grammatikkontrol på dansk. Word vil se efter, om sætningerne er korrekt konstruerede, og den vil også opdage det, hvis du laver to mellemrum i stedet for ét imellem ordene. For at kunne adskille de grammatiske fejl fra stavefejlene benytter Word grønne bølgestreger under førstnævnte.
Hvis du har en ældre version af Word, kan du desværre ikke følge med her. Er du så heldig at have grammatikkontrol i Word, kan du nu højreklikke på de ord, der er understreget med grønt. I teksten Prinsen drejer det sig om ordene "gammelkendte sysler", hvor vi i et af de foregående afsnit indsatte et ekstra mellemrum. Dette har kontrollen opdaget. Hvis du højreklikker på ordet, kommer der en menu frem og fortæller dig, hvad der kan være galt.

Figur 79. Husk altid på, at der er tale om forslag. Du behøver ikke at være enig med grammatikkontrollen.
I dette tilfælde har Word fundet ud af, at der er brugt for mange mellemrum. Hvis du vil rette fejlen, kan du blot klikke på det forslag, der er kommet frem i menuen, her "gammelkendte sysler".
Ret i teksten
Selv om du hverken bruger stave- eller grammatikkontrol, kan du sagtens rette i teksten selv.
Dette gøres ganske enkelt ved at placere markøren før eller efter det, du vil rette, hvad enten der er tale om bogstaver, ord eller skjulte tegn. Sådan sletter du ord eller bogstaver:
- Placer markøren efter ordet "lineal", som du skrev i slutningen af dokumentet.
- Slet til venstre ved at
bruge tasten
(Backspace). - Du skal blive ved med at slette et tegn ad gangen, indtil din markør står efter y'et i navnet "Saint-Exupéry".
Du kan også slette til højre for markøren. I så fald skal du bruge
(Delete).
Når det drejer sig om at slette overflødige mellemrum eller et ekstra linjeskift, er det lettest først at få vist de skjulte tegn på skærmen. Klik på Vis/skjul ¶ på værktøjslinjen, hvis du ikke allerede kan se de skjulte tegn på skærmen.
For at slette et overflødigt mellemrum
skal du placere markøren lige før eller efter det. Hvis markøren
er lige før, skal du bruge
til at slette det med. Ellers bruger du
som
før.

Figur 80. Her har jeg placeret markøren lige før et overflødigt mellemrum.
Ekstra linjeskift slettes på samme måde. Hver gang du har trykket på
, laver Word et nyt afsnit. Slutningen på
hvert afsnit vises med tegnet ¶. Når du kan se tegnet på skærmen,
kan du slette det med enten
eller
.

Figur 81. Her er der fejlagtigt skiftet linje med Retur-tasten for enden af hver linje. Disse afsnitstegn skal slettes.
Fortryd
Det sker, at man kommer til at slette for meget tekst eller den forkerte tekst. I Word kan du fortryde de sidste 99 ting, du har gjort. Det er en funktion, som jeg har sat stor pris på, lige fra jeg begyndte at bruge Word. Hvis du opdager, at du har lavet en fejl, er det lettere og bedre at fortryde frem for at rette fejlen.
For at du skal have noget at fortryde, skal du lige lave en fejl. Slet ordet "havregrøden" i første afsnit. Sådan fortryder du:
Klik på knappen Fortryd på værktøjslinjen Standard.

Figur 82. Af den lille tip-boks fremgår det, at jeg kan fortryde at have slettet (ryd) noget.
Hvis du har klikket for mange gange på knappen Fortryd, kan du annullere det, du har fortrudt. Det gør du med knappen lige til højre for.

Figur 83. Her kan du annullere det, du lige har gjort.
Hvis du på forhånd gerne vil vide, hvad du fortryder, eller hvis du har brug for at fortryde flere handlinger, kan du i stedet for at klikke på den store pil, klikke på den lille pil, der er lige ved siden af på samme knap.

Figur 84. Klik på den handling, du ønsker at fortryde.
Bemærk dog, at hvis du ønsker at fortryde den første handling, du overhovedet lavede i dokumentet, så mister du også alle de øvrige handlinger. Du kan se det ved, at handlingerne bliver markeret på rulle-menuen, og Word viser fx Fortryd 20 handlinger.
Det er ikke alle handlinger, der kan fortrydes. Hvis du ved en fejl flytter en værktøjslinje, eller kommer til at gemme dokumentet under et forkert navn, så kan det ikke fortrydes ved hjælp af knappen her.
Hvis du har gemt og lukket dokumentet, kan du ikke bagefter fortryde noget af det, du har lavet i det. Også af den grund er det bedst at rette fejlene, lige så snart du opdager dem.

