Word for absolutte begyndere Mus og tastatur

Menu

Forsiden

Forord

Mus og tastatur

Start med Word

Gem og gem som...

Markering

Formatering

Typografi

Flyt og kopier

Punktopstilling

Margener

Indrykning

Indsæt billeder

Tabeller

Tabulatorer

Spalter

Sidehoved og sidefod

Stave- og grammatikkontrol

Søg og erstat

Skabeloner

Udskriv

Brevfletning

Når Word driller

Hjælp





Værd at se på:


Mus og tastatur

Det er vigtigt at have det grundlæggende på plads, så vi starter med at se på brugen af mus og tastatur. Uden disse to redskaber kommer du ikke langt i Word.

I Word kan vi bruge både mus og tastatur. I starten er det lettest at bruge musen til det, der ikke lige netop handler om at skrive tekst. Når du bliver mere rutineret, vil jeg anbefale dig at bruge tastaturet så meget som muligt, hvilket vil hjælpe dig til at undgå museskader og at arbejde mere effektivt.

Musen

Inden du begynder at bruge musen, skal du være opmærksom på, at du skal holde meget let på den. Hvis du holder for hårdt eller krampagtigt, er det faktisk betydeligt nemmere at lave fejl.

Figur 1. Musen. Venstre musetast er markeret med grå farve.

Prøv at trække musen hen over musemåtten eller bordet uden at bruge nogen af tasterne. Du vil på skærmen kunne se en markør, der bevæger sig og følger musens bevægelser.

Peg

Hvis du standser med markøren over et eller andet, hedder det, at du "peger" på det.

Markér

Trykker du nu forsigtigt venstre musetast ned med pegefingeren og slipper den igen, vil du ofte se, at det, du har klikket på, ændrer farve. Det er nu blevet "markeret".

Træk

Hvis du skal flytte eller trække noget, skal du først pege på det. Når du derefter trykker venstre musetast ned, skal du beholde den nedtrykket, mens du bevæger musen derhen, hvor objektet skal flyttes til.

Musen fungerer faktisk ganske som din hånd. Hvis du vil samle en blyant op og flytte den, skal du først holde hånden over den, dernæst samle den op og bevæge hånden hen til blyantens nye placering, hvor du giver slip. Giver du slip for tidligt, falder blyanten.

Forestil dig, at du har objektet liggende under din mus og nu vil flytte det. Når musetasten er trykket ned, svarer det til, at du har hånden lukket om blyanten. Du kan nu trække musen derhen, hvor du ønsker at placere objektet.

Dobbeltklik

Dobbeltklikket er en funktion, der bruges meget ofte. Et dobbeltklik består i, at man klikker to gange hurtigt efter hinanden med venstre musetast.

Det svære ved dobbeltklikket er, at man ikke må bevæge musen imellem det første og det andet klik, og de to klik skal komme rimeligt hurtigt efter hinanden.

Når du skal lave et dobbeltklik, er det især vigtigt, at du holder løst om din mus. Øv dig i at holde musen stille, mens du klikker. Når du kan gøre det tilfredsstillende, så prøv at lave to hurtige klik efter hinanden, stadig uden at bevæge musen.

Hvis der i hæftet står, at du skal dobbeltklikke, er det altid med venstre musetast.

Højreklik

Tilbage er der højre musetast. Når jeg holder på min mus, har jeg pegefingeren placeret på venstre musetast, og langfingeren på højre musetast.

Figur 2. Hold løst om musen med pegefingeren på venstre musetast og langfingeren på højre musetast.

Prøv at holde på samme måde, for på den måde undgår du at tage fejl af de to taster. Prøv dernæst at klikke med langfingeren på højre musetast. De fleste steder vil der komme en menu frem. Dette er en såkaldt kontekstmenu, hvilket vil sige, at menuens indhold er afhængigt af, hvad markøren befinder sig over. Menuen kaldes også højreklikmenuen.

Tastaturet

Hvis du har skrevet på skrivemaskine, vil du genkende en hel del af en pc's tastatur. Opsætningen af bogstaverne efter QWERTYsystemet er magen til. Placeringen af mellemrumstasten mellemrum, Shift-tasterne, Tab m.m. er også den samme som på en skrivemaskine. Derudover er der nogle forskelle, for et tastatur til en pc indeholder faktisk fire forskellige dele:

  1. Skrivemaskinetastaturet.
  2. Det numeriske tastatur.
  3. Funktionstasterne (F-taster).
  4. Piltaster m.m. placeret imellem skrivemaskinetastaturet og det numeriske tastatur (se figur 4).

Når du i hæftet bliver bedt om at bruge specielle tastekombinationer, vil der fx stå: Tast Ctrl+a. Dette betyder, at du skal bruge tasterne Ctrl og a samtidig. Det letteste er at trykke Ctrl ned og holde den nede. Dernæst skal du trykke én gang på a, hvorpå du kan slippe begge taster.

Escape

Hvis vi starter foroven på tastaturet, vil du yderst til venstre kunne se Esc. Escape er engelsk og betyder undslip eller flygt, og det er lige nøjagtigt det, den knap kan bruges til. Har du fx fået åbnet en menu, du ikke skal bruge alligevel, kan du trykke på Esc, og menuen lukkes.

Funktionstasterne

Ligeledes øverst på tastaturet vil der være en række taster, der hedder F1-F12 eller mere. Funktionstasterne kaldes også populært F-taster.

Efter funktionstasterne kommer der tre taster i en gruppe for sig, nemlig PrintScreen (Print Screen), ScrollLock og Pause. De to sidstnævnte blev brugt en del før i tiden, men har nu næsten ingen funktioner i Windows. PrintScreen kan du derimod stadig bruge. Hvis du trykker på den, tager du et billede af skærmen, som du bagefter kan sætte ind i Word.

Store og små bogstaver

Du kan skrive små bogstaver blot ved at trykke på tasterne med bogstaverne. For at skrive store bogstaver skal du holde Shift trykket ned samtidig. Det nemmeste er at trykke knappen ned først, holde den nede og dernæst trykke på bogstavet. Hvis du ønsker at skrive meget med store bogstaver, er det lettest at trykke på CapsLock, som derefter vil låse tastaturet på de store bogstaver.

Your browser may not support display of this image.

Figur 3. Shift og CapsLock.

Du kan også få din pc til at skrive de tegn, der er vist oven over tallene, fx %. Dette tegn skrives ved at holde Shift trykket ned og trykke på 5 %. Shift bruges meget.

Alt/AltGr/Ctrl

Hvis du betragter dit tastatur, specielt talrækken lige under F-tasterne, vil du se, at der er tre tegn på næsten hver eneste tast.

For at skrive tallet otte er det nok at trykke på tasten 8 (. Vil du lave en begyndende parentes, skal du bruge knappen Shift. Du skal først holde Shift nede og dernæst trykke på 8 (.

Ctrl (Control og a (Alternativ) bruges næsten lige så meget som Shift, og de kendes ikke fra det almindelige skrivemaskinetastatur. Ctrl er der to af, en i hver side af tastaturet, mens a kun findes i venstre side. De bruges normalt ikke til at skrive bestemte tegn, men til udførelse af nogle ordrer til et program. Dem vender vi tilbage til.

Lige til højre for mellemrumstasten er der en tast, der hedder AltGr (Alternativ Grafik, og med den kan man skrive de tegn, der normalt vil være vist lige til højre for blandt andet tallene i skrivemaskinetastaturet. Hvis vi vender tilbage til tasten 8 (, så vil du få en kantet parentes, hvis du holder AltGr nede, samtidig med at du trykker på 8 (. Ved siden af firetallet er der et dollartegn. For at skrive det skal man holde AltGr trykket ned og taste 4.

Tabulator

Næsten øverst til venstre sidder Tabulatortasten, Tab. Den bruges til at lave afstand i teksten med, hvis du er i gang med at skrive, eller til at bevæge sig rundt i dialogbokse og tabeller med.

Returtasten

I højre side sidder Retur (Returtasten), som i tekst bruges til at skifte afsnit med. I nogle få tilfælde vil du også skulle bruge den til at skifte linje med i Word, men normalt gør Word dette selv.

Derudover kan Retur også bruges til at godkende noget med, eller sætte noget i gang med. På det numeriske tastatur sidder den samme knap. Her kaldes den blot Retur. Hvis du indtaster tal, kan det være nemmere at bruge den end Retur.

Slet

På skrivemaskinetastaturet har vi tasten Backspace yderst til højre. Den bruges til at slette til venstre for markøren (bagud).

Derfor er der en pil, der peger mod venstre på tasten. Vil du slette noget til højre for markøren (fremad), skal du bruge tasten Delete (Delete=slet).

Fra en skrivemaskine kender du måske allerede Backspace. Problemet med den tast er, at den kun kan slette mod venstre, hvilket betyder, at du er nødt til at flytte dig til højre for det tegn, du vil slette. Med Delete undgår du overflødige bevægelser, idet du kan slette tegn, der står til højre for markøren. Desuden bruges Delete til at slette hele ord eller afsnit med. 

Your browser may not support display of this image.

Figur 4. Tastaturet.

Nogle nyere tastaturer har desuden to Windows-taster, Windows, og en kontekstmenutast Kontekstmenu. Disse er gode at bruge, når du ønsker at undgå at bruge mus. Windows-tasterne kan bruges til at åbne Startmenuen med og i visse genveje. Kontekstmenutasten kan bruges i stedet for at klikke med højre musetast.

Midterdelen

Piltasterne kan bruges til at bevæge markøren rundt med uden at slette noget. På samme måde bruges Home og End, PageUp (PageUp) og PageDown (PageDown) i forbindelse med at flytte sig rundt. Hvis tasten Insert har været trykket ned, vil gammel tekst blive overskrevet med den nye. Det er ikke en tast, jeg bruger ret meget.

Det numeriske tastatur

I en lille gruppe for sig selv yderst til højre sidder det numeriske tastatur. Det ligner tastaturet på en regnemaskine, og det er faktisk også som et sådant, det skal bruges. Hvis du er vant til at skrive på maskine, vil du nok foretrække at bruge tallene foroven på skrivemaskinetastaturet, men hvis du skal indtaste mange tal i tabeller eller lignende, er det ofte hurtigere at bruge det numeriske tastatur.

Your browser may not support display of this image.

Figur 5. Det numeriske tastatur.

Bemærk tasten Numlock foroven. Hvis den ikke er aktiveret, virker tallene på det numeriske tastatur ikke. I stedet vil de fungere som midterdelens piltaster.




Tilbage til toppen




Google