En af de helt store fordele ved tekstbehandling er, at det er let at flytte tekst, hvis man ikke har fået skrevet den på det rigtige sted, eller at kopiere tekst, hvis man skal bruge den flere steder. Begge dele er let, og funktionerne udføres på næsten samme måde.
Flyt eller klip
Sådan gør du, når du vil flytte en tekst:
- Marker den tekst, du vil flytte.
- Gå i menuen Rediger.
- Vælg Klip.
- Din markerede tekst er nu forsvundet fra dokumentet og befinder sig på en udklipsholder, som du ikke kan se. Placer markøren det sted i dokumentet, hvor du vil have flyttet teksten til.
- Gå igen i menuen Rediger.
- Vælg Sæt ind.
Hvis du vil prøve det nu, kan du skrive denne lille tekst af.
Orion
Frysende novembernat
Da Orion vendte tilbage
- Om Gud havde skrevet med stjernerne?
Han lærer at læse
Små - han og jeg
Bølger på slægtens hav
Samlet om skriftens bål
Forstod jeg min søns spørgsmål
Søren Mogensen
Bagefter flytter du næstsidste linje
(Forstod jeg...) op, så den bliver nummer fire, og næstøverste
linje (Frysende novembernat) ned, så den kommer lige inden forfatterens
navn. Det færdige resultat:
Orion
Da Orion vendte tilbage
Forstod jeg min søns spørgsmål
- Om Gud havde skrevet med stjernerne?
Han lærer at læse
Små - han og jeg
Bølger på slægtens hav
Samlet om skriftens bål
Frysende novembernat
Søren Mogensen
Klip med tastaturet
Hvis du senere vil bruge tastaturet
til at flytte en tekst med – det er hurtigere og bedre for hånd og
arm – er genvejstasterne
+x. For at huske den, kan du tænke på saksens
to skær, der ligner et x.
Når du skal sætte ind, er genvejskombinationen
+>v. Du
kan huske det på, at hvis du har skrevet en tekst i hånden, og opdager,
at der mangler et ord, så tilføjer du det ved at lave et "v" på
det sted, det mangler, og skrive det ovenover.

Figur 56. Et vigtigt ord var faldet ud af teksten her.
Kopier
Når du vil have kopieret en tekst, fordi du har brug for samme tekst flere steder, kan du gøre det på næsten samme måde. Sådan her:
- Marker den tekst, du vil kopiere.
- Gå i menuen Rediger.
- Vælg Kopier.
- Din markerede tekst befinder sig på en udklipsholder, som du ikke kan se. Placer markøren det sted i dokumentet, hvor du vil have indsat teksten.
- Gå igen i menuen Rediger.
- Vælg Sæt ind.
Faktisk har jeg lige brugt metoden til ovenstående forklaring, hvorefter jeg rettede den til. Du kan prøve det af i det lille digt fra før. I stedet for kun at have titlen i øverste linje, kan du kopiere forfatterens navn derop, og tilføje "af" mellem titel og forfatter.
Hvis du fik et ekstra linjeskift, er det fordi du havde markeret tegnet ¶ også. Selv om det normalt er usynligt i teksten, så kan det sagtens både kopieres og slettes.

Figur 57. Husk, at du kan få vist ¶ på skærmen ved at klikke på knappen på værktøjslinjen. Dermed er det lettere at slette dem.
Kopier med tastaturet
Tastaturgenvejene til at kopiere er
+
(c=copy
på engelsk) og stadig
+v for at sætte ind.

